En sejr uden mening
vil altid kræve
endnu en sejr.
Michael Vesterskov
Michael Vesterskov
Øbakkevej 12
2765 Smørum
60 92 74 03
michael@westwood.dk

Booking

Musik: michael@westwood.dk
Du kan bestille cd’erne direkte hos Westmusic via ovennævnte mailadresse. Send cd-titel samt dit navn og adresse.

Forlag: Skriveforlaget

webmaster, design:
Torben Wilhelmsen

Initiativtager til bandet Westwood, der havde en række radiohits, blandt andet “Easy Sundays” og “Once in America”. Westwood blev opløst i 1993, og siden har Michael Vesterskov udgivet 15 albums, blandt andet det anmelderroste “The Stockholm Sessions” og cd/dvd’en “Here comes the flowerchild”. Han har desuden lavet singlen “Live For It All” til Aidsfondet i anledning af den internationale aidsdag og skrevet og produceret dvd'en “Christmas for the down and out” til fordel for hjemløse i Danmark.

Michael Vesterskov samarbejdede med Trio Roccoco på den smukke ballade “Bromzkij Garden” fra 2001. Har de seneste år arbejdet og produceret sine albums i Sverige i samarbejde med den svenske producer Bebe Risenfors, kendt for sit samarbejde med blandt andre Elvis Costello og Tom Waits.

Ud over at skrive bøger, lave foredrag og koncerter, har Michael Vesterskov har udgivet 2 bøger. "I lænestolens dybe stille ro & "En sangskrivers sægen efter det dybe smil" og skrevet musik til Aalborg Teater, Husets Teater, Gladsaxe Teater, Jomfru Ane Teatret, Københavns musikteater og diverse dokumentarfilm.

Anmeldelser

Det blå Hotel, Nordjyske

Her er dybt poetiske sange, særdeles underholdende tekster, en række eksistentielle problemstillinger og endeligt nogle samfundskritiske viser.
En forestilling med store poetiske øjeblikke – også en forestilling der maner til eftertænksomhed.
Jomfru Ane Teatrets lille interimistiske scene er jo velegnet netop til dette formål. Afviklingen er afslappet og uhøjtidelig. Du vil føle det straks, når du træder ind i teatret, hvis dunkle, klaustrofobiske foyer med rødder i loftet leder tanken hen på de jungske arketyper og hans kollektive underbevidsthed. Herfra bevæger man sig opad – ikke blot én etage, men to, og så er man i bevidshtedens klare lys.

Anmeldelse Jens Henneberg, Nordjyske 4. maj 2009

Poul Bernth om Så ryster vi posen

Når man hører Michael Vesterskovs seneste CD, ”Så ryster vi posen”, undrer man sig over, at man ikke hører mere til den fine kunstner, end man gør.

Her er fire sange, fire tekster, som man ikke kan lytte til, uden det sætter noget i gang hos en. Hvis man da ellers hører til dem, der gider at tænke lidt over, hvad det er for en tilværelse, vi vader rundt i.

Alene sangen ”Rundkørslen” får en til at overveje, hvad det er vi gør eller ikke gør. Den handler om tankernes rundkørsel, men kan også handle om, hvor vidt vi bare lader os føre rundt i en rundkørsel uden at vide, om vi er forrest eller bagest, om vi selv bestemmer farten eller bare lader og føre med rundt uden at kunne – ville?! – finde en frakørsel.

Men også den meget smukke og stilfærdige ”Hvis jeg nu ku’ ha’ sagt undskyld”. En lille hverdagshistorie, som må ramme de fleste.

For alle fire sange gælder det samme som for Michaels tidligere udgivne tekster, at hans leg med ord, fanger en hver gang.

Hov, er der ikke fem sange på pladen? Jo, men den femte er en meget dejlig udgave af Harald Bergstedts lille stykke Skagen-kunst, ”Jeg ved en lærkerede” med Carl Nielsens melodi, men vel at mærke i Michaels helt specielle udgave.

Poul Bernth, journalist

Minder mig om Johnny Cash's sidste plader.

Tak for "Morning sessions" jeg hørte den 5 gange i træk på vej hjem til Fyn i aftes. Virkelig lækkert univers, minder mig lidt om Johnny Cash´s sidste plader hvilket jeg elsker !! Den er rå samtidigt med den er fuldt af en masse dejlige farver, Kan godt forstå du er glad for den, den er virkelig go`TAK.

Mads Toghøj - Sanger og sangskriver.

Vild Sjæl, GregersDH

Marianne Mortensen krediteres som undfanger af dramaets idé. Hun gennemlever den med uhæmmet kraft. Og formår endda i nødens stund at synge lige så smukt som de to mystiske nymfer. Det er også fristende – komponisten Michael Vesterskov lægger kønne temaer på deres læber.

GregersDH.dk

Musikalsk foredrag på Sæby Bibliotek

"Hjertelig tak til Michael for et fint og tænksomt foredrag, som er lige i folkeoplysningens ånd - nemlig hvor der både er debat og oplevelse. Tak for at vi kunne være sammen om det her i Sæby."

Kirsten E. Højrup
Skoleleder

chartbase 2011

Skønt og catchy pop/rock med tekst og vokal, der lyder som en blanding af Steffen Brandt tog C.V Jørgensen, når det er bedst.

Sebastian, Dansk sangskriver

Michael Vesterskov viser på sit album Blossom from the dirt , at han er en af landets mest fremragende pop/rock-vokalister.

Gæstespil på Himmerlands Teater d. 20. september 2012

Michael Vesterskovs lille perle af en musikalsk forestilling gik, for en udsolgt sal, over scenen i den stille smukke september aften på havnen i Hobro hvor Himmerlands Teater dannede rammen.

Poetisk, finurligt og hamrende musikalsk, boltrede han sig i ord og toner. Scenen er egentlig sat til en intim koncert, men vi får så meget mere.

Michael har en særlig evne til at trylle med ord og toner og drage publikum ind i sin helt egen drømmeagtige verden, så virkelighed bliver drøm og drøm bliver virkelighed. Med udgangspunkt i hans nye bog ”I lænestolens dybe stille ro” tager han os med på en rejse ind i sin sjæleverden og ud i det virkelige liv. Han læser op af digtene og krydrer dem med egne sange og kompositioner, nyskrevne og enkelte af ældre dato, der for kendere virkelig er et genhør værd.

Aftenen forløber i en smuk og rolig rytme, med plads til både latter og eftertænksomhed.

En helstøbt aften der kun kan anbefales til mindre scener og spillesteder.

Susanne Sangill
Kunstnerisk leder
Himmerlands Teater.

Vild Sjæl, Berlingske Tidende

Michael Vesterskovs stem­ningsfulde musik - smukt spillet og sung­et - gør sit. Marianne Mortensen, bruger sin stærke og sunde kvindelighed fuldt ud som hende i centrum. Hun sætter en sårbar krop, fyrigt temperament og poetisk insisteren på den aflange scene i den korte time, forestillingen varer.

Berlingske Tidende. dec. 2010

Udtalelser

Udtalelser Nye bog.

En fantastisk rejse hvor jeg følte at jeg selv var med i dele af den. Jeg er ved at læse den igen.

Anne-Grethe Sveistrup 
Faglig sekretær

Fed bog med stemningsfyldt musik som at være i Austin Texas selv. MÅ EJES!!!

Rene Lentz: Revisor.

Vild sjæl, anmelderiet.dk

Marianne Mortensen er sårbar og nærværende, sansende og utilnærmelig. Og kombinationen af Anne Vester Høyer og Dorte Petersen som væsner i eventyrverdenen er meget fint castet og usandsynligt velfungerende på scenen. Musikken er smuk og meget velspillet – alt i alt er iscenesættelsen til et stort UG med kryds og slange.

Anmelderiet.dk Dec. 2010

The Stockholm Sessions: Ugens cd, B.T.

Dansk og dejlig
Lyt her: Michael Vesterskov Har indspillet ugens bedste danske album ”The Stockholm Sessions”. På godt 40 minutter tegner han en helt ny og spændende profil i dansk rock – for rock er det, selv om det er stille.

Gert Bach om Så ryster vi posen

“Så ryster vi posen” er en meget personlig og original CD fra Michael Vesterskov. Det er en herlig blanding af den danske trubadur-stil med inderlighed og humoristiske indslag - både tekstmæssigt og kompositorisk - og en mere mørk stil med et moderne filmisk udtryk. Michael er tydeligvis en meget spændende fortæller, hvilket kommer til udtryk hele CD'en igennem. Musikken og sounden er med til at skabe atmosfæren i disse fortællinger, sådan at man bare må høre det hele til ende.

Gert Bach, cand. mag., musiker og komponist

Kaj Pollak om Så ryster vi posen

Just nu går din musik på min radio här i mitt arbetsrum.
Och jag lyssnar till din fantastiska poesi och din drömmande och härliga musik.
Och all din längtan som finns i din röst!
Jag tycker mycket om alla dina låtar.
Kaj Pollak (Svensk filminstruktør)

Længslernes Alle (Nordjyske)

Som kun få andre formår Vesterskov at få det kunstnerisk krævende til at gå op i en højere enhed med det umiddelbart fængende og tilsyneladende florlette og elegante.
Rent musikalsk hviler cd’en på samme enkelt opsatte musikalitet som hos eksempelvis norske Bjørn Eidsvåg – og dét i en grad, så de iørespringende melodier nærmest står i kø.

Nordjyske

Vild Sjæl, Information

Marianne Mortensen optræder helt uden sikkerhedsdragt i forestillingen Vild Sjæl. Vivian Nielsen er dramatikeren, men det er Marianne Mortensens idé, der har drevet forestillingen frem og det er hendes hovedperson, der er ilden i forestillingen. Og undervejs forstår man, at hun med sin tynde, smukke krop er i stand til at sætte ild til hele Københavns Musikteater. Med rub og stub og sæder

Imens følges kvinden af musikerne Anders Banke, Peter Bruun og Bebe Risenfors, der tænder Michael Vesterskovs rytmer og temaer, så de knitrer.

Information Dec. 2010