I teminalen møder jeg Rasmus, Fra Copenhagen buesness school. Vi har de samme udfordringer ved tjeck in , Killroy Travels, men vi får en god snak. Og det at Rasmus har den ungdommelig ro, gør mig lidt rolig også, jeg kan jo bare følge ham:-) Men vi finder ud af det og kommer begge med til Frankfurt. Lang vente tid ved check in, mange har problemer med 2 kufferter, heldigvis er min den ene på vej til Charlotte i USA, jeg lukker øjenene og får med det samme billede af en kvinde der ikke vil af med en af sine kufferter, pludselig skifter billedet og hun er Maryl Streep i Filmen Holacaust , der hvor hun skal vælge hvem af sine 2 børn, da det ene kun ville overleve, jeg mærker smerten helt inde i mørked af mit indre , tårene pippler under øjenlågene, - jeg vågner ved en der skriger,- jeg er tilbage i lufthavnen, barnet der skreg fik en forkert is, det skulle være den røde, men hun fik en orange, heldigvis købte moderen så en ny rød til hende.Ombord i Flyet til Charlotte møder jeg Daniel, en prægtig fyr der hele tiden klapper mig på ryggen og siger Okey, godt det ikke er på bagen han klapper mig, så ville der nok blive tumult og en stille slåskamp i flyet, men på den anden side ville det så være lidt underholding i alt ventetiden , Der noget ved alting. Daniel skulle iøvrigt arbejde i Tyskland i et år, som reklamemand, godt han var sådan en glad stor fyr, for det er godt at være i mange situationer i den branche.
I Charlotte møder jeg Gordon, han er IT mand, ung fyr der ikke virker helt glad. Jeg fik ham til at tage et billede af hvor jeg læser i Hermann Hesse, syntes det ser så seriøst ud. Jeg spurgte ham hvorfor han ikke var glad, jo sagde han, da jeg var yngere elskede jeg at programmere, elskede at udvikle nye tanker,programmer, men nu er det blevet mere som at være på fabrik og for pengenes skyld, han kedede sig, men kunne ikke undvære den store løn. Jeg ville så gerne ha´snakket mere med ham, men de begyndte at kalde til check in, - først busineesclass, derefter dem med Gold og speciefarvede Mastercard, derefter famile med børn under 3, derefter passagerer med Mastercard, jeg skyndte mig at række hånden op, da jeg lige havde fået et mastercard:-) men det gjaldt ikke på den måde, jeg skulle også ha' optjent bonus. Okey sidst opråb: Musikere, kassedamer, sociale tabere, folk der har brugt mere end 5 år på at spare sammen til rejsen, vi var ret mange, men alle kom med ombord og de fleste tror jeg accepterede at det var sådan. Vi sad jo også I forskellig afdelinger. Men fantastisk betjening, jeg mærkede ikke at jeg var på Økonomiklasse, tværtimod, fik 3 retter mad, plus snacks og vand, cola (ikke diæt) og kaffe. Jeg så 2 gode film på den lange tur, tiden gik, som den bedst kunne gå.
Austin Texas. House of songs
Man fornæmmer med det samme en venlighed, som jeg er kommet til en anden tid, men alligevel er i min egen tid.
Nathan fra House of songs henter mig sammen med sin smukke hustru og søn Revolution. Jeg er så træt at jeg næsten ikke kan hænge sammen og det jeg hænger sammen af, har store problemer med at hænge sammen. Prøver at koncentrere mig og at snakke med Nathan om musik. Vi snakker om Austin, min nye udgivelse"Morning sessions" som han spørger til, jeg spørger til ham - Nathan er ved at færdiggøre af et stort instrumentalværk for symfoniorkester indspillet i New York. De gamle prægtige villaer rejser sig flot i vejkanten på mod centrum.De står som statuetter der opgiver at falme helt, så skønheden glimtrer under forfaldet. Nathan fortæller at mange kunsnere gerne køber de huse, da de er forskellege og trods de er nedslidte, kan de sagtens med lidt fantasi komme til at blomstre igen. Her er rart at være, selv når trætheden træder ind med sine negative indskyldelser, som min træthed ofte har til vane at gøre.
Vi ankommer til "House of songs". På sin helt egen måde, et smukt gammelt hus, det er som at være i sommerhus, bare ikke så chekket som mange sommerhuse er i Danmark, det er et sommerhus der havde tænkt sig at gøre det til sin stil at være afslappet, gammel men alligevel ung, værdigt.
Jeg får nøglerne. Siger farvel Til Nathan og familie, kravler ind i huset. Smører en mad med tun, som er for gammel, smider tunen og skradeposen ud, smører en helt ny mad,som viser sig at være frisk. Drikker the , - den er gammel og smider den ud. Jeg elsker det, det er en god start.Helt frisk ny indkøbt mad fra Nathan, blandet med det gamle, som prøvede at holde sig frisk, der vigtigt at prøve. Frisk mælk til kaffen i morgen tidlig, anden behøver jeg ikke, så er dagen godt begyndt .
Koul Krebs nye bog, ligger i stuen , netop -Titlen: "Der er noget ved alting", man skal bare kunne se det. I erindingen om at være på turne, som Poul Krebs ifølge fortællingen har været meget, falder jeg i søvn med 2 sovepiller som langsomt selv går ind i min mund, den ene smutter dog hurtig tilbage efter vand, sådan at de begge kan glide sig som i et vandfald ned i min krop.De kripler i halsen, tror de 2 piller har det sjovt "Der er noget ved al ting". Hvis man bare kan se det.
Godnat.